Kun fire studienævn skal dække de 9.000 studerende og 41 uddannelser på hele det nye fakultet. Hvordan skal man nogensinde kunne kvalitetssikre noget som helst i så store studienævn?

DER ER NOGET GANSKE specielt ved den måde, hvorpå vi laver uddannelse på de danske universiteter. Kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelserne sker nemlig i de lokale studienævn, hvor undervisere og studerende sammen lægger rammerne for undervisningen.

Fagnære studienævn udvikler uddannelserne i de lokale fagmiljøer. Forskernes erfaringer og de studerendes idéer kobles til nye kurser og nye undervisningsformer. Samtidig sikrer fagnære studienævn, at den nyeste viden altid kan vandre direkte ind i studieordningen. Studienævnene sikrer med andre ord, at den nyeste forskning omsættes til undervisning – hurtigere end man kan nå at stave til innovation.

MEN DE FAGNÆRE STUDIENÆVN er under pres! På Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) valgte man for fire år siden at fjerne de fagnære studienævn og erstatte dem med to studienævn for alle ordinære uddannelser.

De nye bachelor- og kandidatstudienævn skulle nu dække alle fagligheder, fra idræt til datalogi. Man fjernede med andre ord den faglige forankring i studienævnene, selvom der i universitetsloven står, at studienævnene skal kvalitetssikre uddannelserne og undervisningen. Modellen er da også siden blevet hårdt kritiseret, især internt blandt undervisere og studerende på fakultetet.

SÅ KOM FUSIONEN, og vi studerende troede, at Nat’s model var fortid. Nu har dekanerne for Nat og Life imidlertid foreslået fire studienævn i det input, der blev sendt i høring. Kun fire studienævn skal dække de 9.000 studerende og 41 uddannelser på hele det nye fakultet. Hvordan skal man nogensinde kunne kvalitetssikre noget som helst i så store studienævn?

Hvis studienævnene ikke skal ende som rene nikkedukker, der blåstempler studielederens arbejde og godkender dispensationer, bliver vi nødt til at have fagnære studienævn på Nat-Life.

Formålet med fusionen er at skabe faglig synergi. Men synergien skabes jo tæt på studerende og forskere og ikke ved at lægge to tunge fakulteter sammen. Derfor er fagligt forankrede studienævn en af hjørnestenene i en fortsat udvikling og profilering af vores uddannelser.

VI SYNES IKKE, vi stiller urimelige krav. Det afgørende er, at alle uddannelser er repræsenterede i studienævnene med en studerende og en underviser. Man kunne tage udgangspunkt i de ti nye institutter på tværs af de gamle institutter på Life og Nat. Lad os lave et tilsvarende antal studienævn, så de nye faglige synergier, der skabes på de nye institutter, med det samme smitter af på uddannelserne.

Og det kan lade sig gøre i praksis. På Farma-Veterinær-Sund-fakultetet ser dekanerne det ligefrem som en værdi med helt uddannelsesspecifikke studienævn. »Formålet er at sikre de enkelte uddannelsers faglige opbakning samt nærhed til de studerende,« skriver de i om studienævnene deres fusionsinput.

DERFOR SKAL DER LYDE en indtrængende appel fra os studerende til dekanerne på Life og Nat, rektor og universitetsbestyrelsen: Indfør flere studienævn! Hvis I virkelig ønsker at styrke uddannelserne på KU med fusionen, bliver I nødt til at sikre, at de nye tværdisciplinære muligheder kobles tæt sammen med den faglige udvikling, der sker lokalt på de enkelte uddannelser.

Hvis vi ikke lader den faglige udvikling komme nedefra, risikerer vi, at de våde fakulteter tabes på gulvet. Og vi tror ikke, at I er klar til at tørre op, hvis fusionen ikke har de studerende og medarbejdernes opbakning.

Bragt i Universitetsavisens trykte udgave, 1. december 2011